Search

GARMIN Autopilot

Specials

Viewed products

Dankort
VISA & Visa ElectronMastercard
Maestro
Garmin Reactor corepk. ink. SmartPump View larger

Garmin Reactor corepk. ink. SmartPump

300052

New product

Garmin inkorporerer ny teknologi, der tidligere kun var tilgængelig for kommercielle både, ind i sejlersegmentet med en komplet løsning designet til motorbåde og sejlbåde. GHP Reactor autopilotserien er det mest reaktive autopilotsystem nogensinde. Oplev det ultimative i hydraulisk autopilot-performance i versionen med den super-pålidelige, børsteløse SmartPump – til eksempelvis erhvervsbrug med mange driftstimer eller til ekstremt brug er denne pumpe den helt rigtige løsning.

GHP Reactor hydraulisk autopilot corepack med SmartPump er ideel til alle typer hydraulisk styrede motorbåde – med indenbords motorer, påhængsmotorer, sterndrives og dieselmotorer. Denne robuste enhed giver motorbådsejere mulighed for at få et brugervenligt og pålideligt autopilotsystem med perfekt integration med plotterens navigationsfunktioner.

9-akset solid-state AHRS (Attitude Heading Reference System)

Med det avancerede 9-aksede solid-state AHRS kan du montere GHP Reactor stort set hvor som helst og i enhver retning. Og det nye system minimerer headingkorrektion, ruteafvigelse, rorbevægelse og strømforbrug og giver en maksimalt komfortabel sejlads for alle ombord.
Reagerer på de givne forhold
Denne fantastiske autopilot afpasser styringen efter forholdene på vandet, så du fastholder kursen så effektivt som muligt. Selv når båden vipper og ruller under barske forhold kan du stole på, at GHP Reactor autopiloten holder dig på den ønskede kurs.

Minimal startjustering og kalibrering

Alle autopiloter kræver indstilling og kalibrering. Men vi har reduceret processen til bare fem minutter. Vi ved, at du gerne bare vil af sted ud på vandet, så vi gjorde denne proces så hurtig og nem som muligt. ”The Power of Simple.”

Fuld integration med Garmin plottere

Når GHP Reactor er kombineret med en kompatibel Garmin netværksplotter, kan du have fuld kontrol fra ethvert sted på båden. Ud over at holde kursen i praktisk talt al slags vejr og vind kan systemet nemt udføre en række forudprogrammerede trolling- og søgeprocedurer. Og i kombination med en kompatibel Garmin netværksplotter og BlueChart g2 Vision®-søkort (sælges separat) kan du få funktioner som eksempelvis automatisk ruteberegning.

Én pumpe til enhver båd

Med GHP Reactor autopilot med SmartPump kan du glemme overvejelserne om at finde den rette pumpestørrelse til din båd. Den medfølgende SmartPump passer på stort set alle hydraulisk styrede både, så du har visheden om optimal styring. Komplet kontrol i et kompakt system med bedre termisk performance, højere pålidelighed og lavere strømforbrug. Stikkene er farvekodet for nem installation.

Tilpas den maksimale gennemstrømningshastighed

GHP Reactor autopilot med SmartPump tilpasser automatisk det maksimale flow rate til den enkelte båd fra 0 til 2,4 L per minut. Fordi GHP Reactor anvender en børsteløs motor, er der ingen direkte elektrisk forbindelsen mellem drivkredsløb og rotor. Det giver forøget pålidelighed, længere levetid for pumpen, lavere strømforbrug, lavere støjniveau, mindre størrelse, forbedret termisk performance og større effektivitet.
Eliminer risikoen for ”hard over”
GHP Reactor autopilot med SmartPump er en komplet autopilot-pakke. SmartPump er en integreret enhed med drivenhed og pumpe i ét. I kraft af Intelligent Rudder Rate Technology (IRRT), reduceres rorudsvingene når farten er høj og forøges når den er lav – det giver optimal performance og sikkerhed under alle forhold. Den børsteløse pumpe eliminerer risikoen for ”hard over” på grund af hardware- eller softwarefejl.

Lang levetid

Havet er et barsk miljø, men Garmins SmartPump er beskyttet mod elementerne, opbygget i korrosionsresistente komponenter som anodiseret aluminium og nikkelbeklædt stål.

Avancerede styrefunktioner

Udover at fastholde kursen under alle vejr- og vindforhold, kan systemet udføre en lang række præprogrammerede trolling- og søgeprocedurer. Og i kombination med en kompatibel Garmin kortplotter med BlueChart g2 Vision søkort får du fuld integration med Garmins berømte automatiske ruteberegningsfunktion . Når du aktiverer et ruteforslag, spørger plotteren straks, om du ønsker at sejle ruten på piloten.

Bevar kontrollen med Shadow Drive-teknologi

Garmins unikke patenterede Shadow Drive-teknologi giver trygheden ved at vide, at man til enhver tid kan korrigere kursen direkte på rattet uden at deaktivere autopiloten – i en udvigelse ønsker du ikke at ”slås” om styringen med autopiloten. Autopiloten overtager automatisk styringen, når du igen holder en fast kurs.

Forbind til netværksenheder

GHP Reactor autopilot betjenes ved hjælp af op til tre GHC™ betjeningsenheder. GHC kommunikerer med autopilotsystemet via dit NMEA 2000®-netværk, så kursdata fra autopiloten nemt kan deles med andre enheder. Dette giver mulighed for MARPA og kort-overlay, når der er oprettet forbindelse til en Garmin plotter. Som ekstraudstyr fås en håndholdt trådløs fjernbetjening. Eller hvad med at styre piloten med dit armbåndsur? GHC-enheden er kompatibel med quatix™, Garmins marine-GPS-navigationsur med trådløs ANT+™ teknologi.

Endnu større tryghed

Tilslut en GRF™ 10 rorsensor (tilkøb) for yderligere overblik i betjeningen af din autopilot.

Specifikationer for SmartPump

  • Mål (H x B x D): 197 mm x 190 mm x 244 mm
  • Vægt: 7,5 kg
  • Temperaturinterval: Fra -15° C til 55° C
  • Materiale: Elektronisk styreenhed (ECU) - fuldt forseglet, aluminiumlegering; beslag - kulstofstål; manifold - aluminiumlegering; motor - aluminiumlegering
  • Længde på strømkabel: 2,7 m
  • Strømtilførsel: 11,5-30 V DC
  • Sikring: 40 A, bladtype
  • Overordnet strømforbrug: standby - mindre end 1 A; aktiveret - 5-10 A; top - 34 A
  • Gennemstrømningshastighed: Konfigurerbar fra 0 til 2,4 L pr. minut
  • Kompatibel med styringscylinderstørrelser fra 4-24 kubiktommer), 7 sekunder fra yderstilling til yderstilling i en cylinder op til 17 kubiktommer

Specifikationer for CCU

  • Mål: Diameter 91,4 mm
  • Vægt: 159 g
  • Temperaturinterval: Fra -15° C til 55° C
  • Kabinetmateriale: Fuldt tætnet, robust plast, vandtæt iht. standarden IEC 529 IPX7
  • CCU-kabellængde: 3 m
  • NMEA 2000 strømtilførsel: 9-16 V
  • NMEA 2000 LEN: 3 (150 mA)

Specifikationer for Buzzer/Alarm

  • Mål (L × diameter): 23 mm × 25 mm
  • Vægt: 68 g
  • Temperaturinterval: Fra -15° C til 55° C
  • Kabellængde: 3,0 m

27 999,20 kr